Introduktion

Nomenklatur er et system til navngivning, i dette tilfælde af kemiske forbindelser. Der er gjort et stort stykke arbejde for at opbygge et system, så man har en entydig systematisk navngivning for de kemiske forbindelser. For simple forbindelser fungerer det fint. I takt med stigende størrelse og kompleksitet af de kemiske forbindelser, bliver det mere og mere umuligt at arbejde med, og man går over til en simplificerende navngivning, hvor hele segmenter af molekyler bliver navngivet. Denne navngvning bliver især tydelig ved makromolekyler.

Nomenklatur varetages af IUPAC, og der er tale om en løbende udvikling. Man kan derfor se, at ved ældre lærebogsmateriale er der angivet andre regler for navngivning. I praksis fungerer de gamle regler stadig, og anvendes hyppigt, mens man ved en eksamenssituation forventes at vide hvad der er de gældende regler for nomenklatur.

Opdelingen af kemiske forbindelser, i forbindelse med nomenklatur, giver lidt udfordringer, idet der er nogle gråzoner og overlap i grupperingerne. Til dette undervisningsmateriale er nomenklaturen delt op således:

1. Uorganiske forbindelser
2. Organiske forbindelser
3. Komplekser
4. Polymerer/makromolekyler