Flokkulering og koagulering
Reaktionstyper
Hvad er flokkulering og koagulering?
Flokkulering og koagulering er to versioner af samme fænomen. Visse molekyler aggregerer, dvs. klæber sammen/klumper, på grund af forskelle i ladninger eller hydrofobicitet på overfladen. Når en samling af aggregerede molekyler når en vis størrelse, bliver de uopløselige og fælder ud. Hvis dette er noget molekylerne gør af sig selv, kaldes det koagulering, og hvis det kræver et andet molekyle, er det flokkulering. Det faciliterende stof i flokkuleringen kaldes en flokkulant.
Ligesom komplekser er flokkulering og koagulering elektrostatiske effekter, blot uden veldefinerede strukturer, og udfældningen kommer af at den samlede molekylvægt når det punkt hvor molekylerne bliver uopløselige (fig. 1).
Fig. 1: Flokkulering af partikler/molekyler/ioner med positive og negative ladninger på overfladen.
Koagulering er sædvanligvis en uønsket effekt (f.eks. blod fra donorer), hvilket er grunden til at antikoagulerende midler tilsættes (f.eks. heparin i blod), men i nogle tilfælde, som ost, der er koagulerede mælkeproteiner, er det en ønsket effekt når den kontrolleres rigtigt.
Ligesom komplekser er flokkulering og koagulering elektrostatiske effekter, blot uden veldefinerede strukturer, og udfældningen kommer af at den samlede molekylvægt når det punkt hvor molekylerne bliver uopløselige (fig. 1).
Fig. 1: Flokkulering af partikler/molekyler/ioner med positive og negative ladninger på overfladen.
Koagulering er sædvanligvis en uønsket effekt (f.eks. blod fra donorer), hvilket er grunden til at antikoagulerende midler tilsættes (f.eks. heparin i blod), men i nogle tilfælde, som ost, der er koagulerede mælkeproteiner, er det en ønsket effekt når den kontrolleres rigtigt.