Nedbrydning generelt
Polymerkemi
Introduktion
Nedbrydning af polymerer er et politisk betændt emne, idet politikere og miljøorganisationer har bestemt sig for at plast og andre polymerer kan holde i århundreder, og holder fast i denne fortælling, uagtet at problemet med mikroplast, som gøres til hovedskurken i denne fortælling, netop er et resultat af at plasten nedbrydes. Jeg skal derfor advare om, at der i afsnittet om nedbrydning vil forekomme politisk ukorrekte udtalelser, baseret på fakta, i stedet for følelser.
Nedbrydning kommer af mange ting, og der er mange af de påvirkninger der nedbryder polymererne, som man ikke tænker over i dagligdagen. Almindelig ældning, som følge af at være taget i brug og udsat for miljømæssige påvirkninger, er en af de ting mange glemmer. Mange tænker ikke over, at f.eks. brillestel, nylontøj, urremme, headphones, høreapparater og andet kropsbåret plast bliver udsat for et hav af kemikalier i form af rengøringsmidler, hudcremer, solcremer, parfumer, og lipider og saltvand fra huden. Temperatursvingninger er noget af det der er hårdt ved materialer, så alene det at vi har temperatursvingninger fordi vi har dag og nat og vinter og sommer, er med til at polymererne nedbrydes. Det behøver ikke at være uheld eller forkert anvendelse af et materiale, der gør at de nedbrydes.
Hvornår starter så nedbrydningen af polymererne? Og hvornår stopper den?
Det korte svar er så snart polymeren er fremstillet og den stopper ikke før polymeren er dekomponeret. Der er en grund til at polymerer har det der hedder shelf life, altså lagerstabilitet, og der er en grund til, at Nationalmuseet har et projekt med konservering af produkter i plast. Man kan påvirke hastigheden for nedbrydningen, og det gør man også på forskellig vis, men nedbrydningen af polymerer starter så snart polymeren er fremstillet, og den stopper ikke før polymeren er væk.
Nedbrydning kommer af mange ting, og der er mange af de påvirkninger der nedbryder polymererne, som man ikke tænker over i dagligdagen. Almindelig ældning, som følge af at være taget i brug og udsat for miljømæssige påvirkninger, er en af de ting mange glemmer. Mange tænker ikke over, at f.eks. brillestel, nylontøj, urremme, headphones, høreapparater og andet kropsbåret plast bliver udsat for et hav af kemikalier i form af rengøringsmidler, hudcremer, solcremer, parfumer, og lipider og saltvand fra huden. Temperatursvingninger er noget af det der er hårdt ved materialer, så alene det at vi har temperatursvingninger fordi vi har dag og nat og vinter og sommer, er med til at polymererne nedbrydes. Det behøver ikke at være uheld eller forkert anvendelse af et materiale, der gør at de nedbrydes.
Hvornår starter så nedbrydningen af polymererne? Og hvornår stopper den?
Det korte svar er så snart polymeren er fremstillet og den stopper ikke før polymeren er dekomponeret. Der er en grund til at polymerer har det der hedder shelf life, altså lagerstabilitet, og der er en grund til, at Nationalmuseet har et projekt med konservering af produkter i plast. Man kan påvirke hastigheden for nedbrydningen, og det gør man også på forskellig vis, men nedbrydningen af polymerer starter så snart polymeren er fremstillet, og den stopper ikke før polymeren er væk.
Hovedtyperne
Der er mange årsager til at polymerer nedbrydes, og det er ikke ualmindeligt, at nedbrydning er et resultat er flere mekanismer, samtidig og/eller successivt. Dette er en liste over de mest almindelige årsager til nedbrydning:
- Nedbrydning ved processering
- Termisk nedbrydning
- Fotodegradering
- Mekanisk nedbrydning: fatigue, slidtage, o.a.
- Kemisk nedbrydning
- Environmental stress cracking (ESC)
- Biologisk nedbrydning
- Weathering