MAL-koder til mærkning af kemikalier

MAL står for "Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov" og er en lovpligtig mærkning af en række produkter, som omfatter maling, lim, fugemasser o.a. Hvilke typer produkter det omfatter og de nærmere detaljer kan findes under Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 med senere ændringer. Det er importør, fremstiller eller leverandør, der skal fastsætte kodenummeret for produktet, inden det bliver solgt.

I korte træk handler MAL-koden om sikkerhed ved anvendelse. Koden består af to tal, adskilt med en bindestreg. Det første tal angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man som minimum skal træffe mod indånding af dampe fra produktets indhold af flygtige stoffer. Det andet tal angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man som minimum skal træffe for at imødegå den sundhedsfare, der er ved produktet, hvis det kommer i direkte kontakt med hud og luftveje eller ved indtagelse.

Det er en udbredt misforståelse, at mærkningen kun gælder organiske opløsningsmidler og monomerer, men bekendtgørelsens §3 specificerer udtrykkeligt, at der er tale om flygtige stoffer, dvs. uorganiske forbindelser som f.eks. ammoniak (NH₃, kaldet salmiakspiritus til rengøring), er også omfattet af MAL-koderne, hvis de forefindes i de produkter der skal have en MAL-kode.

Sikkerhedsmæssigt er det en sympatisk idé, men i praksis er den i bedste fald ubrugelig - i værste fald skadelig, fordi den giver en falsk tryghed. Der findes ikke en officiel ordlyd/definition på MAL-koderne som f.eks. H/P-sætningerne, og der er for mange muligheder for fortolkninger.

Der findes ikke en veldefineret liste over koderne. Nedenstående liste er et udtræk af hvad der synes at betragtes som best practice.


Tallet FØR bindestregen (risiko ved indånding)
Listen går fra 00 til 5. 00 er det mest ufarlige og 5 det farligste, dog uden at nogen har defineret hvordan det er farligt (akut toksisk, allergifremkaldende, kræftfremkaldende eller noget helt fjerde).

Listen her er bedste bud på en graduering:

00	Vand
0	Kan indeholde små mængder af opløsningsmidler og vand.
1	Kan eksempelvis indeholde ethanol, isopropanol og højtkogende opløsningsmiddel i sammensætningen.
2	Kan eksempelvis indeholde ren ethanol, samt opløsningsmidler i sammensætningen.
3	Kan eksempelvis indeholde ren petroleum eller terpentin i sammensætningen.
4	Kan eksempelvis indeholde ren xylen eller acetone i sammensætningen.
5	Kan eksempelvis indeholde ren toluen, trichlorethylen eller cellulosefortynder i sammensætningen.

Tallet EFTER bindestregen (sikkerhedsudstyr/risiko ved kontakt med huden)
Listen går fra 1 til 6. 1 er laveste risiko/krav til sikkerhedsudstyr og 6 er øjeste risiko/krav til sikkerhedsudstyr, dog uden at nogen har defineret hvilke risici det drejer sig om eller hvilket sikkerhedsudstyr der er påkrævet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 indeholder en række eksempler på sikkerhedsudstyr ved forskellige typer opgaver, som man kan støtte sig til.

Listen her er bedste bud på en graduering:

1	Ingen særlige - undgå indånding af sprøjtetåge. Kræver bomuldshandsker, kan kræve gummihandsker.
2	Risiko ved indånding af sprøjtetåge og utilsigtet indtagelse. Altid gummihandsker, helst nitrilgummi.
3	Irritation, mulig allergi. Altid gummihandsker, helst nitrilgummi.
4	Ætsningsfare. Professionel beskyttelse. Anbefales ikke til private.
5	Allergirisiko. Professionel beskyttelse. Anbefales ikke til private.
6	Kræftrisiko, giftig. Kræver yderligere, professionel beskyttelse. Anbefales ikke til private.